Landevejsløb

 
11-10-2010
Cykelleksikon

Landevejsløb er en samlet betegnelse for de cykelløb, der foregår på almindelige landeveje. Modsætningen hertil er banecykling, der som navnet siger, foregår på en speciel cykelbane (velodrom), eller terrænløb som mountainbike eller cycle cross.
Landevejsløb kan igen deles op i to hovedformer:

Endagsløb, der foregår som ét løb på én dag.

Etapeløb, der foregår over flere dage i sammenhæng.

Inden for begge disse former findes en række discipliner:

Linieløb, hvor alle rytterne starter samlet.

Enkeltstart, hvor rytterne sendes af sted med passende mellemrum, og tiden for hver rytter måles.

Holdløb, hvor en gruppe ryttere udgør et hold, der kører for at få alle (eller næsten alle) i mål i bedst mulig tid.





 
 
Find information om: guiden cykel guide cykler
(Hovedkategori: Cykelleksikon)