Liggecykel er fællesbetegnelse for en række cykeltyper, hvor cyklisten ligger mere eller mindre bagover. Ofte bruges den engelske betegnelse HPV, der betyder "Human Powered Vehicle", altså "menneskedrevet transportmiddel", selv om denne betegnelse er langt bredere. Tidligere sås sofacykel.
Selv om denne cykeltype har været kendt omtrent lige så længe som den klassiske type, har den aldrig opnået nævneværdig udbredelse. Den primære årsag er formentlig, at cykelsporten tidligt har forbudt liggecykler i konkurrencer.
Liggecykel bygget over et bagstel fra en sædvanlig cykel (Odense-model). Foto: Svend Grønlund
Liggecykler er 2- eller trehjulede (sjældent firehjulede). Den tohjulede liggecykel fremstilles i to hovedtyper:
Kort model, hvor kranken med pedalerne sidder over og foran det ret lille forhjul. Baghjulet er ofte større end forhjulet, ofte samme størrelse som på en normal cykel. Styret, der normalt er i direkte forbindelse med kronrøret og forgaflen, kan være placeret over eller under cyklistens ben.
Lang model, hvor forhjulet er placeret foran kranken. Også her er forhjulet normalt ret lille. Styringen sker normalt gennem en stangforbindelse til et ekstra kronrør placeret længere tilbage på stellet. Også her kan styret være placeret over eller under benene.
Pga. prisniveauet er de fleste liggecykler i Danmark helt eller delvist selvbyggede.
Fordele frem for traditionelle cykeltyper
Ergonomi. Man sidder mere behageligt på en liggecykel, specielt sammenlignet med en racercykel. Man får ikke ondt i enden!
Der ligger ingen vægt på hænderne; man får ikke ondt i håndleddene som det ofte sker med racercykler.
Luftmodstand. Siddehøjden og ryglænets hældning kan variere betydeligt; men selv den mest oprette liggecykel giver en betydeligt lavere siddehøjde en en racercykel med fremadbøjet overkrop og dermed lavere luftmodstand.
Liggecyklisten ser træer og fugle, når han slapper af. Racercyklisten ser asfalt!
Ulemper ved liggecykel
Det lave tyngdepunkt og den uvante siddestilling gør, at det tager lidt tid at lære at køre på en liggecykel.
Af- og påstigning er mere omstændelig. Sammen med ringere manøvredygtighed gør det liggecyklen uegnet til tæt bytrafik.
Man kan ikke rejse sig op i pedalerne, når en større ujævnhed truer. Man kan kun blive siddende og tage imod stødet. Eller køre uden om. Affjedring er en mulighed men ikke en nødvendighed.
Det er vanskeligt eller umuligt at se tilbage. Et spejl kan være nødvendigt.
Generelt er "samfundet" ikke bygget til liggecykler, f.eks. tog, cykelparkering etc.
